dans le dictionnaire PONS
dē-mānō <mānāre> poet; nachkl.
| dēmānō |
|---|
| dēmānās |
| dēmānat |
| dēmānāmus |
| dēmānātis |
| dēmānant |
| dēmānem |
|---|
| dēmānēs |
| dēmānet |
| dēmānēmus |
| dēmānētis |
| dēmānent |
| dēmānābam |
|---|
| dēmānābās |
| dēmānābat |
| dēmānābāmus |
| dēmānābātis |
| dēmānābant |
| dēmānārem |
|---|
| dēmānārēs |
| dēmānāret |
| dēmānārēmus |
| dēmānārētis |
| dēmānārent |