dans le dictionnaire PONS
per-mānō <mānāre>
1. Lucr.
- permano
-
2. übtr
4. übtr
- permano
-
| permānō |
|---|
| permānās |
| permānat |
| permānāmus |
| permānātis |
| permānant |
| permānem |
|---|
| permānēs |
| permānet |
| permānēmus |
| permānētis |
| permānent |
| permānābam |
|---|
| permānābās |
| permānābat |
| permānābāmus |
| permānābātis |
| permānābant |
| permānārem |
|---|
| permānārēs |
| permānāret |
| permānārēmus |
| permānārētis |
| permānārent |
Aucune phrase d'exemple disponible
Essayez différentes entrées.